LEO

Jeg har prøvet det meste –
og trods mange år i brachen – har jeg stadig lysten til kreativit at samarbejde med dig om at løfte dit projekt til dets fulde potentiale.

Jeg løser følgende opgaver:
Musikproduktion i eget lydstudie kendt som Løvens Hule.
Live-lyd i ind- og udland – fester, festivaler, events – store som små –
Produktioner og installationer, med – og for – en bred vifte af kolleger og lyd- og lys-firmaer.

Jeg har arbejdet som lydtekniker i mange år, bl.a. som hustekniker på “Slotsgade 25” 92 – 94 og i “Jailhouse Studio” 95 – 96.
Som selvstændig har jeg siden ’99 høstet erfaring som tekniker,  projektleder og produktions-ansvarlig på store og små koncerter, et utal af festivaler, teaterforestillinger og internationale dansestævner.

Jeg er ikke låst fast i at jeg kun kan lave én slags lyd. Jeg kan lave lyd. Om det er en lille reklamejingle, et jazzet metal band eller noget aldrig oplevet før, så har jeg gåpåmodet til at tage hånd om projektet. Kan du lide min lyd, så kan jeg levere. Jeg er fleksibel nok til at kunne trække på min erfaring, og tilpasse mig diverse situationer du skulle have lyst til at kaste mig ud i.

Jeg har redskaberne –

til at håndtere en traditionel opgave på en alternativ måde –
og omvendt. Jeg arbejder efter mottoet “kun fantasien sætter grænser”, og jeg tror på, at ingen ideer er for alternative eller ambitiøse.
Trods navnet på mit studie (“Løvens Hule”) og at anarki er mit mellemnavn, er nogle af de vigtigste værdier i min virksomhed tillid og tryghed.
Produktioner med mig er et samarbejde, hvor du kommer med opgaven og ideerne, og jeg bidrager med min erfaring, tekniske viden, min evne til at se – og ikke mindst forstå – dine ønsker, behov og drømme.
Jeg tror på, at de bedste resultater kommer ud af klar kommunikation og gensidig respekt.